Rørbech om skoler

I 1912 indførtes heldagsundervisningen ved Jyderup kommuneskole - Stærk udbygning af skolevæsenet
Jyderup sogns historiker, bibliotekar V. Rørbech, Jyderup har skrevet nedenstående interessante historiske skildring om skolevæsenet og dets udvikling gennem årene. Rørbech har gransket i gamle arkivalier og fundet mange pudsige ting frem om skolerne i Jyderup op gennem årene, og de folk der prægede skolevæsenet¹

Lokalhistorikeren Vilhelm Rørbech, Jyderup, har i et interessant resumé samle Jyderup Skoles historie, lige fra den stråtækte skole i det attende århundrede, frem til i dag, hvor der bygges ny skole for 15 millioner kroner (1974).
Vilhelm Rørbech fortæller: Hvor der - så langt tilbage men kender - var en kirke og præst, var der - nødvendigvis - også en degn, idet degnes opgave bl.a. var, at hjælpe præsterne i kirkerne, lede kirkesangen, undervise ungdommen i katekismus, ringe med kirkeklokkerne, holde kirken ren - og være brevbærer for præst og provst.
I Jyderup havde man degne fra år 1621 til 1814 og vi har stadig navnene på de daværende degne. - Disse "sæde-degne" havde ofte gået i Latinskolen, men iblandt var også husmænd, skræddere eller skomagere til degneembedet, endog så sent som 1806 i Jyderup

"Degnetraver"
I en gammel embedsprotokol fra Jyderup Skole hedder det: "Udi Jyderup Sogn ere 34 Landboere, som hver giver Degnen årligen en Tiave Byg en Børste Flæsk, to Brød og 10 Æg.
To gange om året måtte degnen leje en vogn og køre fra gård til boelssted for at samle sin "degnetrave" og andre naturalier. Det kom ikke alle belejligt og nogle steder fik han intet. - På samme måde gik det også med offeret i kirken til jul, påske, pinse og høst. Bonden ofrede hvad han fandt forgodt. Var der dårlige år og armod hos bønderne, så gik det også ud over degnen.
Degnenes bolig var ofte elendig. I Jyderup boede degnen i kirkens gård, der lovformelig i 1688 blev overdraget til degnen. Denne gård var på 51 tønder land og havde påhvilende skovskyld. Det er desværre ikke lykkedes mig, at finde frem til, hvilken gård i Gammel Jyderup, der kaldtes "Kirkens Gård", til den blev nedrevet.
- Senere, da den første kommuneskole blev bygget, hørte der til embedet en skolelod på 18 td. land. Det almindelige var 8 td. land. - Skolen strakte sig fra skolen i Gammel Jyderup, til "Sassemosegården" i Jyderup Stationsby. Først da banelinjen i 1874 skar lodden midt over, blev fra gården tilkøbt den halvdel der lå nærmest.
Lærere og førstelærere
Seminarier opstod og begyndte at uddanne lærere, og den 1. maj 1914 blev seminarist Rasmus Petersen kaldet til lærer og kirkesange i Holmstrup, samt til kirkesanger i Jyderup. Beliggenheden for den skole, hvor Rasmus Petersen fik sit virke, kendes ikke, men da jeg fik adgang til sognearkivet fandt jeg frem til en sognerådsforhandling, hvor man drøftede en udvidelse ag det pågældende skolehus, og spørgsmålet var om murene skulle være klinede eller murede!
Rasmus Petersen var en dygtig landmand, passede skolelodden, men købte også jord og byggede huse - og det er efter ham Degnehusene har fået navn, omend de huse han byggede lå på højre side af Høedvejen.
"Den gamle skole"
Kristen Ludvig Jensen var i 9 år lærer i Buerup, hvorefter han blev kaldt til førstelærer i Jyderup. Her virkede han fra 1846 til 1878 og kom således til, at undervise i den kommuneskole der blev bygget i 1858 - og som vi kender den dag i dag under betegnelsen "Den gamle Skole". Dette skolehus var i hine dage en smuk og anseelig bygning. Skoleloven af 1856 krævede, at der skulle være 90 kubikfod rum til hvert barn, samt at der skulle være bræddegulv og ventil i skolelokalerne, vinduerne skulle være delte og den øverste del skulle kunne lukkes op. På legepladsen rejstes den såkaldte klatremaskine, i hvilken der var anbragt klatrestænger, bomme, tov og ribber. - i de samme år byggedes lignende skoler i Stigs Bjergby og Mørkøv
Skolevæsen: 5524 kr.
En skatteligning for Jyderup-Holmstrup sogn (der hørte sammen) udviste for året 1894 en indtægt på 22.929 kr. På udgiftssiden står opført: Skolevæsen 5524 kr., fattigvæsen 7022 kr., alderdomsunderstøttelse 3300 kr.
Samtidig bekendtgøres, hvad hver skatteyder skal betale i kommuneskat, og det giver os et billede af forskelliges velstand på den tid. Købmand Chr. F. Jensen var sognets største skatteyder og måtte årligt bøde 230 kr. - Købmand C. Hooge og gæstgiver Specht 200 kr., handelsmand J.P. Jensen 125 kr., tømrer Lang 120 kr., gdr. Ole Olsen 110 kr., provst Schaumburg 100 kr., lærer Gertsen 35 kr. osv.
Da den nye lærerlønningslov kom i 1919, blev lærerne nogenlunde placeret på lønskalaen. - Men tilbage til skolen, i 1847 fik Jyderup to lærerkræfter, nemlig også en andenlærer, ved navn Truelsen
Hos Line
Før forskolelærerinderne begyndte deres gerning, blev de små børn forberedt til skolegangen af damer, der kunne lide, at have med børn at gøre. Line holdt skole i Tornved, og fru maler Larsen, Høed holdt skole i et lille hus, der lå hvor gdr. Holger Nielsen bor. I 1890 blev den første forskole bygget. Her virkede frk. Dyrelund som den første, men kun ét år, efterfulgt af frk. Carlsen. 1891-1911. Sofie Josefsen 1911-1940 og Sofie Sørensen.
Børneantallet steg i takt med befolkningstilvæksten og i 1910 blev bygget såvel ny kommuneskole, som nye forskoler i Tornved og Høed. Lærerinder ved Høed Forskole frk. Johansen, frk. Hansen, frk. Rosted og frk. Margrethe Friis.
Med den nye skole i Jyderup i 1910, begyndte også en ny epoke²

1974 juli; Vilh. Rørbech om Jyderup skole
I beretningen om Jyderup skoles historie - hvor lokalhistorikeren Vilh. Rørbech, Jyderup, i første afsnit fortale om skolens oprindelse og udvikling op til år 1910, fortsættes her, i sidste afsnit, med beretninger, der belyser den næsten omvæltende udvikling.
Vilh. Rørbech fortsætter:
Det blev førstelærer Rasmus Malling Poulsen, der - sammen med lærer Wamberg og lærer Nielsen - rykkede ind på den nye skole i 1910. At hverdagsundervisningen indførtes i Jyderup Kommuneskole i 1912, medførte i begyndelsen en lille skolestrejke!
I 1918 skrev Malling Poulsen i en beretning: "Nu går der i kommuneskolen 290 børn, fordelt på 8. klasser. Alle børnene har hverdagsundervisning med 3-4 timer daglig"
Skoleinspektører
Den snart kendte lærer Peter Juhl, blev i 1924 kaldet til førstelærer og kirkesanger i Jyderup, et virke, der kom til at strække sig lige til 1957. Sangen havde Juhls store interesse. I en årrække var han dirigent for Nord-Vestsjællands Folkekor og senere overdirigent for de samlede Sjællandske Folkekor.
Det var i 1936, at en længe tiltrængt gymnastiksal blev bygget ved skolen. I 1950 opførtes en ny 2-etagers skolebygning - og samme år blev Peter Juhl udnævnt til skoleinspektør ved Jyderup Kommuneskole.
Forskolerne i Høed og Tornved blev nedlagt i 1952. På det tidspunkt var børnetallet stærkt faldende og hele det kommunale skolevæsen samledes under Jyderup Kommuneskole og Peter Juhls kyndige ledelse. Der var, da han i 1957 fratrådte pga. alder, en lærerstab på 9 lærere og lærerinder.
Rivende udvikling
Efterfølgeren som skoleinspektør blev Edvin Brix, og med ham som dygtig leder gik skolen ind i en rivende udvikling. Byen voksede, fik flere indbyggere, elevtallet ble større og større, og der måtte allerede i 1959 opførtes ny stor vinkelbygning for at skaffe plads til de mange nye klasseværelser, der nu var brug for.
Der blev i 1960 begyndt med de nye 8. og 9. klasser, og i 1963 fik skolen sin realafdeling. Så blev pladsmangelen for alvor følelig, der måtte arbejdes med parallelklasser, selv om der i 1965 blev bygget en skolepavillon med bl.a. to klasseværelser og i 1970 endnu en pavillon, benyttet til børnehaveklasser.
I forbindelse med kommunesammenlægningen i 1970, hvor Jyderup blev en del af Tornved storkommune, blev skoleinspektør Edvin Brix udnævnt til ledende skoleinspektør for kommunens skolevæsen.
Med skolekommission, skolenævn, lærerråd og forældrekreds er holdt mange møder og mange tanker er tænkt for at finde frem til en god skolestruktur for skolevæsenet i en nye Tornved storkommune - og for skolelivet i de enkelte skoler
For 15 mill. kr.
De trange forhold ved Jyderup kommuneskole, med vandreklasser, klasser, der undervises sammen, midlertidige lokaler i kælderrum, bør der køres til Mørkøvhallen til idræt, fordi Jyderup skole kun har én (for lille gymnastiksal) til over 500 elever, i hast opførte skolepavilloner til foreløbige løsninger af lokalemangel, det er alt i alt utilfredsstillende og uholdbart i en skoles hverdag.
Men - nu omsider - i 1974 bygges den første etape af en ny skole. I denne første blok vil man søge at få "den lille skoles fordele" indføjet i den store skole. Senere vil følge endnu to blokke i et byggeri der vil beløbe sig til omkring 15 mill. kr.
Der bygges i blokken 6 skolelokaler, 2 grupperum, 1 lærerlokale omsluttende et stort fællesrum, bor eleverne i den kolde tid kan opholde sig i frikvartererne.
Efter sommerferien i år vil der i Jyderup Kommuneskole være ca. 550 elever, der skal undervises af en lærerstab på 33 lærere³

1952 juni; Skolen i Bryggervænget rømmes efter sommerferien
Det er lykkedes at få lagt en timeplan, så alle eleverne i Jyderup kommuneskole kan undervises i hovedskolen. Timeplanen træder i kraft efter sommerferien, og dermed går den omdiskuterede gamle skole i Bryggervænget definitivt ud af sagen⁴

Efterfølgeren for skoleinspektør Peter Juhl bliver Edvin Brix, Ringsted⁵

Edvin Brix

1959 Modenhedsprøve på kommuneskolen

1974 apr.; Da Skellingsted havde friskole 1905
Adskillige på egnen kan nikke genkendende til ovenstående gamle billede, omend der er gået op mod 70 år siden fotografen gik "bag kukkassen" med sort klæde over hovedet og tog kontrafej.
"Der var engen", da der var friskole i Skellingsted, oprettet omkring århundredeskiftet, idet en kreds af forældre i den yderste del af sognet, fandt det urimeligt, at børnene skulle trave helt til daværende skole i Skamstrup.
I hine dage var der naturligvis ingen, der selv i deres vildeste fantasi, kunne forestille sig, at der skulle køres for børnene i en bus, engageret til det samme.
Friskolen blev, på det tidspunkt, da billedet blev foreviget ledet af friskolelærerinde frk. Petra Petersen. Flere af de elever der ses på det gamle billede, bor stadig på egnen, dels Skellingsted, Skamstrup, Jyderup Akselholm, en ved Ruds Vedby, Hillerød, Århus og enkelte er afgået ved døden. Friskolen på "Bakken" blev nedlagt efter en del års forløb og har siden været benyttet til familiebeboelse⁶

avisbillede fra 1905 fra Skellingsted friskole

Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 20 februar 1971, side 6; Af Jyderup skoles historie
Kilde 2: Kalundborg Folkeblad 19. juli 1974, side 6; Vilh. Rørbech om Jyderup skole
Kilde 3: Kalundborg Folkeblad 20. juli 1974, side 6; Vilh. Rørbech om Jyderup skole II
Kilde 4: Holbæk Amts Venstreblad 28 juni 1952; Skolen i Bryggervænget rømmes efter sommerferien
Kilde 5: Kalundborg Folkeblad 7. dec. 1956, side 3; Ny skoleinspektør Kommuneskolen
Kilde 6: Kalundborg Folkeblad 20. apr. 1974, side 6; Da Skellingsted havde friskole 1905

Noter:

Jyderup forskole 1892

1972, Kalundborg Folkeblad 27. juli 1972, side 6; 1500 elever i Tornved
Jyderup kommuneskole, vil i det nye skoleår huse 520 skoleelever, incl. børnehave

Sidst opdateret 18. juli 2015
©Jyderup Realskole